Måske har du nogle uhensigtsmæssige vaner eller adfærd, som du ønsker at ændre. Via coaching vil du finde motivation til at kunne skabe positive forandringer i dit liv. Sensitivt Hjerte tror på, at du selv har svarene på alt hvad du søger inden i dig, samt at du via de rette spørgsmål, øvelser og guidning vil kunne finde frem til dem. Som Life Mastery Master Coach vil jeg via coaching kunne hjælpe dig til at finde de svar, som du søger. Coaching er ikke terapi, det er en særlig spørgeteknik som hjælper dig til at kunne se, hvad der er det mest rigtige for dig at gøre i forskellige sammenhænge, hvor du ikke umiddelbart kan finde vejen. Dine tanker, problematikker, behov, spørgsmål og ønsker kan være mange og forskellige, og det er muligt at blive coachet på det hele.
Effekten af coaching er et bedre selvværd og selvtillid, en mere positiv fremadrettet tankegang, mindre dømmende adfærd over for dig selv og andre, mindre stress og det vil bringe mere glæde og overskud ind i dit liv.
Her kan du læse to anbefaling fra to kvinder, som har været i et coaching forløb hos mig:
“Kære Anne
Tak for den du er .
Du er utrolig hjælpsom, imødekommen og er et smittende varmt og roligt menneske.
Du har givet mig mange aha oplevelser , værktøjer jeg kan bruge og arbejde med , det føles nærmest som om du har fået sat de rigtige ledninger sammen igen . Jeg har været meget glad for de sessioner hos dig og glæder mig hver gang jeg skal til dig , da jeg ved ,at når jeg går fra dig føler jeg mig som et nyt og bedre menneske . Tusind tak Anne du er fantastisk ❤️ “
“Tak Anne, vi er stadig meget glade for forløbet hos dig:
Min søn på 12 år, gik i et forløb med yoga og mindfulness hos Anne. Efter sessionerne var han altid glad, åben og snaksalig. Han havde også en samtale med Anne, som hjalp ham meget. Han sagde efterfølgende, at det var rigtigt rart at få snakket med Anne om det, som han havde følt et behov for at dele. Forløbet har gjort det lettere for ham at være i hverdagen, hvilket ses ved, at han har fået mindre fravær i skolen.
Anne var også coach for mig. Jeg følte mig hørt, set og forstået. Og vi kom altid dybt. Det hjalp mig bl.a. til, af kærlighed til mig selv, at stoppe relationer, der ikke var gode for mig og til at tro på, at jeg var elsket.
Jeg vil klart anbefale Anne, sensitivt hjerte, til alle.
Kærligst Rikke”
Følgende vil jeg blot nævne nogle eksempler, som du måske går og ønsker dig:
Ønskelisten kan være lang og der kan være mange tanker, ønsker, behov, spørgsmål eller problematikker som du oplever, at du ikke rigtig ved, hvad du skal gøre ved. Som coach vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med at finde svarene på dine spørgsmål og hermed kunne støtte dig videre i livet. Jeg har selv haft mange lignende ønsker og har trådt vejen nu og fundet svarene inde i mig. Jeg brænder for at give det videre til dig, som endnu ikke har fundet din vej og dine svar.
Dette er blot et eksempel, hvor coaching virkelig kan bidrage til positive forandringer i dit liv. Måske kan du have tanker som, at du gerne vil være en bedre mor eller far, fordi du synes, at det er synd for dine børn, når du kommer til at råbe af dem. I min model af verden er det også synd for dig, og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig til at være mere selvkærlig. På denne måde bliver det meget mere naturligt for dig ikke at råbe og være mere kærlig over for dine børn.
Du er velkommen til at kontakte mig via mail eller på telefon for en indledende og uforpligtende samtale.
Du kan booke en coaching session her
Jeg er mentor på Life Mastery Master Coachuddannelsen ved Sussanne Wexø, og her er en af de studerendes tilbagemeldinger efter endt mentoring forløb på 3 måneder hos mig:
“Jeg har i forbindelse med min coaching uddannelse, haft fornøjelsen af at have Anne som min mentor under forløbet. Anne er både betænksom, rummelig og motiverende. Hun har som mentor formået at lytte til mine udfordringer og vendt dem til aha oplevelser med hendes gode rådgivning og vejledning. Hun er en person som giver den enkelte lov til at være sig selv og samtidig er en kærlig støtte, man kan dele sine erfaringer med. Jeg er rigtig taknemlig over og glad for at have haft Anne som min mentor. Det har styrket min tro på mig selv som coach og jeg har fået en masse lærerig feedback. Jeg kan på det varmeste anbefale et forløb med Anne.”
De bedste hilsner Maria
En anden studerendes tilbagemelding lyder:
“Jeg har været så heldig at have Anne som mentor på coachuddannelsen.
Anne har været en utrolig kærlig og støttende mentor, som så hele mig. Hun har været tillidsvækkende, oprigtig interesseret, rummelig, forstående og empatisk. Der var altid plads og tid til at vende de udfordringer, jeg nu engang havde – også dem, der ikke var relateret til uddannelsen. Jeg lærte meget af hendes kærlige og konstruktive feedback og hun var med til at styrke mig i troen på mine evner som coach.
Jeg giver Anne min varmeste og bedste anbefaling” Maja
Din investering i dig hos Sensitivt Hjerte:
1 coaching-session på 1-1 1/2 time : 850,-kr
3 coaching-sessioner på hver 1-1 1/2 time : 2.400,-kr (150,-kr rabat)
5 coaching-sessioner på hver 1-1 1/2 time : 4.000,-kr (250,-kr rabat)
Walk and talk rundt om Søndersø i Værløse, 1-1 1/2 time: 850,- kr.
Vi finder sammen de datoer, der passer dig bedst.
Sensitivt Hjertes familievejledning, coaching samt 1:1 yoga og mindfulness foregår på Mosedamgaard i Værløse.